20 m drejeskive... billeder søges og hastigheden?

Hej Jan?

Hvad mener du med 20meter drejeskive? Er det i skalaforhold som mj er dvs z,n,h0,0 osv eller i 1:1? Der findes jo adskellige drejeskiver i 1:1 som man kan finde på You Tube, så er det bare at tage sit stopur op & tage tid, derefter nedskalere tiden.

Jeg går ud fra at det du efterspørger er til given mj skalaforhold.

Ole

Søg på tysk så får du masser af billeder. 

https://jernbaneriet.wordpress.com/drejeskiver/

https://www.youtube.com/watch?v=vLRksp18qSs

Venlig hilsen

Lars

Vores Märklin 7286 drejeskive tager ca. 100 sek. for en omdrejning.

Drejeskiven skulle være 27 mtr, og ud fra det kan, du udregne hastigheden på enden af broen. 

I videoklippet fra Randers (se ovenfor) tager en 360 grader drejning ca. 2 minutter og 15 sekunder

Jeg mener DSB's 20 meter skive... prøver at indsamle billeder til bygning af model.

 

Og spørgsmålet om "rotationshastigheden" opstod, da det gik op for mig, at jeg ingen idé har herom!

Eller har set det nævnt før...

 

Det er fint for mig! og takker mange gange, da jeg ikke "gør" youtube...

 

Har nu forøvrigt ikke tænkt mig at lade skalaen (H0 i mit tilfælde) have indflydelse på drejehastigheden. 

 

Hvordan dælen det er lykkedes mig ikke at finde den på de gazillioner af links, jeg har jagtet, fatter jeg ikke! 

Seriøst godt stof! Takker!

 

Ja der er godt nok mange lækkerier på den side, ikke kun om drejeskiver. Og den er også gået min næse forbi trods utallige timers søgen rundt i flere af de emner, siden bidrager til.

Så også tak her fra

Hvis du i stedet for at plage sporskiftets sagesløse brugere og bevægede dit luksuslegeme op til remisen, kunne du jo f.eks. selv tage dem!?

 

Jeg var af en eller anden grund sikker på, at drejeskiven var fjernet og området lavet om til en skater-himmel, men var lige forbi og tjekke i dag på vejen hjem fra arbejde... og den er der guddødemig endnu! Eller ihvertfald nok rester til at besvare mine mange konstruktions- og detaljer spørgsmål...

Tager derop imorgen og gennemfotograferer bæstet. Efter bearbejdning vil jeg uploade billedsamlingen til kommende nysgerrige...

Ha' en god dag!

Jan (doven esbjergenser)

Okay... det er jo 40 år siden, du sidst "rodede" med spor osv., så du burde have haft tid nok til i det mindste at skimme lærebogen!

 Professor i Vejbygningsfagene, A. R. Christensen, har udgivet grundlaget for forelæsningerne på Den Polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn i manuskriptet "Vej- og Jernbanebygning".  

Der kan du på side 92 bl.a. læse...
 
"Drejeskiven drejes som Regel med en Hastighed ved Omkredsen paa 0,07 x r m pr. Sek., ofte sættes største Hastighed ved Omkredsen til 0,5 m pr. Sek."

 Dermed kan regnes tiden for 360 grader drejning til (2 x pi x r) / 0,5 => (2 x 3,14 x 10) / 0,5 sek. = 125,7 sek. = 2 minutter og 6 sek. 


Du er velkommen, men... "keep up, man!"  


Ps. lagde du mærke til teksten, der forklarer at for at opnå mindst modstand under drejningen, er midtertappen så højt indstillet at støttehjulene i ubelastet stand svæver 5-7 mm over løbekransen og kun lige netop bærer i belastet tilstand? 

Ser frem til løsningen på det... i H0...  

 PPS. Det slider hårdt på skinnerne ved fra- og indkørsel på skiven, så økonomiafdelingen har en henstilling... for at undgå gentagen erstatning af de dyre hjertestykker, anbefales det at indlægge et kort 0,5 til 1 meter skinnestykke mellem hjertestykket og grubens kant...

Og hvis du endelig virkelig insisterer på at bruge de dyre hjertestykker, bedes du forøvrigt holde dig til samme indløbsvinkel som i sporskifterne. Med andre ord, ingen specialstykker, tak.  

PPPS. hvis du ikke har bogen liggende(??) kan du hente den her: http://www.modelbaneteknik.dk/bog/bog.htm

Siderne 111 til 114 viser forøvrigt tegninger inkl. detaljer! for fremstillingen af en 20 m drejeskive... ikke elektrisk, men de detaljer finder du jo ved din planlagte fototur... 


Det vil nok også være passende, hvis du udfærdiger et komplet sæt tegninger og når du bygger den: en byggebeskrivelse med billeder hen ad vejen, ikke?

Njah, den ligger ikke, den står normalt i bogreolen sammen med seriens andre bind (seks i alt), når jeg ikke lige læser i den.

Fantastisk værk, kan kun anbefales.

Hørt!

Og jeg er meget taknemmelig for at de kvit og frit stilles til rådighed for os i digital form!

Sporskiftet har faktisk tilladelse fra forfatterens arvinger til at scanne og bringe hele serien online - men det er et stort arbejde, så det er ikke blevet til noget endnu.

Sjovt, som tingene kan køre i ring nogen gange...

"Lütken beretter i Den Polytekniske Læreanstalt samlinger, laboratorier m.m. fra 1910, at ”undervisningen i den videst mulige grad støtter sig på det praktiske liv og de mest dagligdags tekniske fænomener fra gader og stræder…” Og om opgaver i jernbanebygning fortæller han hvordan ”eleverne rekognoscerer terrænet inden linjen fastslås”, men beklager, at det er lidt svært for læreren at følge med, fordi området er så stort og eleverne mange!

Lütken var udover at være professor og underviser også en flittig lærebogsforfatter. Han udgav sine forelæsninger i fine og detaljerede håndskrevne bøger. I Forelæsninger over Vej – og Jernbanebygning fra 1898 bruger han fx 6 sider på detaljeret at forklare hvordan en vejtromle er opbygget.

Faget fik sit eget laboratorium i 1937, under ledelse af A. R. Christensen og med hjælp fra docent og senere professor C. Q. Bay. A. R. Christensen var desuden en populær arrangør af studierejser, bl.a. til Sverige, Frankrig og Belgien. For mange studerende var det første rejse til udlandet. I 1949 udvides faget til også at omfatte Byplanlægning under professor P. H. Bendtsen."

 

For to dage siden hentede jeg bogen "Jernbanestationer" af netop professor P. H. Bendtsen. Også et værk, der kan anbefales!

 

To spørgsmål, hvis jeg må... hvad hedder hæfte 1 af A. R. Christensen?

Og kan jeg være behjælpelig med skanningen? Hvis ja, kunne vi jo passende starte med dette hæfte...

mvh. Jan

 

Ovennævnte citat er hentet fra http://www.historie.dtu.dk/historie/organisation/laboratorier/laboratoriet-for-vej--og-jernbanebygning-samt-byplanlaegning

Da' Jan.

Fandt den antikvarisk - og skyndte mig at bestille den.

Bind 1: Jernbaners Spor paa fri Bane

Det skal siges, at de fleste i min samling er de gamle "originale" (midlertidig udgave) fra omkring 1922-23.

Faldt også lige over bind 4, der ligger fremme ovenpå: Jernbanestationer/Træbroer

Bind 6 handler kun om veje og vejbroer.

Det er slet ikke umuligt - men lad os tage den i en privat tråd (Personlig besked).

Hvis nogen skulle få lyst til at købe AR Christensens værk, kan de første fem bind fåes samlet her:

Antikvariat.net

"Kan"? 

Kunne er det rette ord. Naturligvis allerede væk...

 

"Bind 6 handler kun om veje og vejbroer." 

"Kun"? 

 

Sender lige en pm med personlige oplysninger.

 

Næstved:

https://www.kvv73.dk/Billedserie/2006/2006-06/Jernbane_i_Danmark_2006-06.htm

Esbjerg:

https://www.kvv73.dk/Billedserie/2007/2007-03/2007-03_DSB_Tog%20i%20Danmark.htm

 

Gad vide, om det er brugen af "søgerobot nej tak"-muligheden der gør, at visse websider ikke er dukket op i min jagt?

Har heller ikke stødt på denne før, så tak. Fint materiale!

 

Hej 

 

Hermed link til billeder, fra renoveringen af drejeskiven i Lunderskov.

http://pix.sjvt.dk/#!album-0

 

Mvh Peter

Efter nu at have set et hav af mere eller mindre deprimerende remise-/drejeskivebilleder, gjorde det altså rigtig godt at se ovenstående!

Og mange gode detaljer, der besvarer nogle af mine spørgsmål. Kan desværre ikke behandle "min" lokale skive sådan! 

Takker mange gange!

 

Melder mig ind, og når vejret bedres, tager jeg hen og besøger dem. Ikke meget længere væk, end jeg kan cykle...

 

Hvis I mangler en lille film med drejeskive ...

 

https://www.youtube.com/watch?v=1ubEqBF4V14

 

/Lars

Takker for hjælp med diverse links (har bl.a. fået nogle fremragende riffelplader fra SlatersUK) og har været forbi Esbjergs drejeskive.

Sølle forfatning og af charnier typen, så vil nok nøjes med detaljer omkring motorstyring.

Drejeskiver er iøvrigt ligesom N-maskiner! Hvis du vil bygge en model, skal du vælge station, år, måned og muligvis dag... det er noget rod!

Jeg har uploadet billeder (24MB) her: https://www.mediafire.com/file/2c68ggu8cpsoz81/Esbjerg.zip/file

Jeg har været ovre og fotografere drejeskiven og uploadet billeder (37 MB) her https://www.mediafire.com/file/8mz6v4v0h7wd4en/Odense.zip/file

Billederne kan frit bruges og er et supplement til tegningerne i "Vej- og Jernbanebygning"...

Fuldstørrelse-billeder kan naturligvis også gives (36 Mp), bare send en pm.

 

hej

Det er helt korrekt alt det du skriver, bortset fra at dele af det kun er gældende for en kongestolsdrejeskive,

På denne type er broen en lang stiv bjælke, der bæres på kongetappe i midten - dog med støttehjul på ringsskinnen.

Dette fordrer, at maskinens tyngdepunkt helst skal være lige over kongetappen for at få minimal modstand under drejningen.

En del danske 20 m drejeskiver er ombygget til Charnierdrejeskiver, eller denne type har erstattet en ældre mindre type.

I nogen tilfælde, som f.eks Roskilde, er en mindre diameter kongestolsdrejeskive ( 12m eller måske 14m), blevet erstattet af en 20 m charnierdrejeskive.

Charnier er fransk og betyder hængsel, og det er lige det, som midten på broen på denne type er.  altså Hængslet på midten!

Dvs. at i stedet for at lægge hele belastningen på kongetappen, bliver ca 2 x 25% af belastningen fordelt ud på ringskinnen,

hvilket gør det noget lettere at dreje, -især hvis maskinen ikke står med sit tyngdepunkt lige over kongetappen.

Det er derfor væsentligt, at man gør sig overvejelser over hvilken type drejeskive, det skal være.

Der findes kun enkelte 20 m drejeskiver i H0 i model i handlen - heraf 1 dansk produceret, som er helt korrekt dansk.

Andre industrimodeller er enten længere eller kortere og har ikke forbillede af noget dansk - bortset fra Tønder, som oprindeligt var en tysk station.

Nogen kan ombygges - andre er det vanskeligt.

I Tyskland findes der visse steder endnu større drejskiver, men ekstra ringskinne mellem den ydre ringskinne og centrum

 

Vh Rep

 

 

 

Godtnok ikke et billede af en 20 m drejeskive, men en illustration fra en DSB-lærebog.   

Desværre henligger drejeskivernes "ædlere dele" næsten altid hengemt i mørke, så man -næsten- kun kan se skinnerne / sporet, men måske kan denne illustration bruges af nogle, der ikke har adgang til den, eller ikke kender dens ekststens.

Der er (desværre) ikke mål på tegningen, men man kan komme langt med sporet / sporvidden 1435 / 16,5 mm som udgangspunkt  --  evt for en udskrift i H0.

 20-m DSB-drejeskive. Banernes bygning og udstyrelse, 1916.

 

Erik V.

http://evp.dk/index.php?page=dsb-drejeskiver

(hvor drejeskiven ses i lidt større udgave)