Picture

bahnfan.net

Systemudvikler

Malling

Indlæg: 1.017

PB  Hjemmeside

Er jeg virkelig den eneste der kører tysk epoke V?

Hejsa.

Jeg ser, forståeligt nok, egentlig kun indlæg der drejer sig om dansk materiale og mest af alt om dansk materiale i epoke III.

Det fik mig til at tænke: "Er jeg virkelig den eneste der kører tysk epoke V af interesse?"

For at du kan forstå hvordan jeg gør, så er der her lidt om min modeljernbane:

Jeg kører 2-skinnedrift med Lenz digital. Jeg begyndte for alvor for snart to år siden og min tyske satsning er et valg jeg har truffet af interesse. Min samling består af epoke V materiale fra tyskland, det meste af materialet er det du vil se, hvis du kigger ud af vinduet i dag. Så du vil se både DB AG, private og andre europæiske selskaber på mine linjer. Jeg forsøger at holde min vognpark svarende til den du vil se i området omkring Hamburg, men der er et par svipsere, som jeg tolererer. Jeg undgår gerne de lokomotiver i epoke V, der ikke kører i dag. Jeg gør det sådan, for at få en fornuftig realisme i modeljernbanen.

Da jeg gerne vil holde muligheden for realistisk drift åben, undgår jeg at have vogne med duplikerede numre, det kan være en udfordring, men de fleste producenter i dag leverer ofte de samme vogne med flere numre. Så ingen større problemer der, jeg køber ofte alle de vognsæt jeg kan få fat på.

Pt. har jeg ikke noget anlæg, men jeg planlægger så småt et modulanlæg, som jeg kan udvide efterhånden, som mulighederne vokser. Jeg har tænkt mig et anlæg, hvor det er landskabet der er dominerende, altså [u]ikke[/u] et anlæg med skinner og sporskifter over det hele. Hvert modul skal være rigt på detaljer, men helst kun et tema, hvis du forstår hvad jeg mener.

Som kompensation for mit manglende anlæg har jeg investeret i en bunke Trix C-skinner, så togmaskinerne kan komme ud og køre fra tid til anden.

Med venlig hilsen

Søren

__________________

Med venlig hilsen
Søren

Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/

Like 0 kan lide
Top

Picture

Bibihest

Indlæg: 1.300

PB  Hjemmeside

Jeg kører også tysk Epoke V + alt det løse epoke 5 jeg nu kan li. Jeg vil også helst have det der kører i dag, men det gør mig til gengæld ikke noget at jeg fx har både DB, ÖBB og lidt dansk på samme bane.

For mig er det bare vigtigt at det er et flot lokomotiv Smile

Jeg vil sikkert ikke køre så meget med de danske loks på min tyske bane, men de skal alligevel have en plads. Der skal både være plads til realisme, men også til leg.

Jeg er ikke en af dem der køber et lokomotiv, bare fordi det nu er det eneste lok der har kørt på lige netop den bane, i et bestemt årstal osv.

__________________

ledprint.dk
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen

Like 0 kan lide
Top

Picture

Cargoman

Indlæg: 490

PB  Hjemmeside

"MY1201" skrev:
Jeg ser, forståeligt nok, egentlig kun indlæg der drejer sig om dansk materiale og mest af alt om dansk materiale i epoke III. Det fik mig til at tænke: "Er jeg virkelig den eneste der kører tysk epoke V af interesse?"

Hej Søren.

Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg det var lige godt s..... så meget din situation ligner min. Jeg kører moderne dansk, og har tit haft fornemmelsen, at jeg er den eneste eller en af få.

Min indgang er således, at jeg er kører alt på danske skinner fra ca. 1995 og frem til i dag, med hovedvægten liggende på det fra 2000 og frem. Således kan jeg i dag indsætte både HectorRail og Railion DB 185.2 og stadig være i overensstemmelse med virkeligheden.

Ligesom dig går jeg heller ikke ind for gengangere blandt det rullende materiel, så jeg holder også øje med genoptryk samt lignende udgivelser hos de forskellige producenter. Et nummer optræder kun én gang.

Den største interesse er absolut godstog, og jeg laver derfor en del detektiv-arbejde, når jeg skal finde en eller anden given vogn i model. Husk på, at den skal have rullet herhjemme. Det burde næsten være overflødigt at fortælle, at de danske godsvogne er yderst begrænset, men til gengæld står der DB på rigtig mange af dem jeg har.

Jeg har ikke nogen bane mere, der kom en tilflytter for 2 år siden og beslaglagde det sidste ledige rum, så jeg planlægger også moduler. Jeg har en stor station mere eller mindre klar på papiret. Den fylder seks moduler og er ca. 5,5 meter lang.

Når jeg siger mere eller mindre, betyder det, at jeg ikke har opgjort hvilken standard den skal laves i (Fremo, DMJU eller egen), da jeg gerne vil have køreledning op.

Jeg kan rigtigt godt også lide moderne tyske tog og specielt også østrigste, og Schweitz er heller ikke sådan at kimse af. Min station er derfor ikke tilfældig valgt eller fri fantasi, det er nemlig Padborg. Min snyde-filisofi er så, at kører det til Hamburg, kan det også køre til Padborg. I øvrigt har der mindst én gang været en schweitzisk 482 oppe og vende i Padborg, så min filisofi er ikke helt ved siden af.

__________________

Moderne tog på danske skinner

Like 0 kan lide
Top

Picture

bahnfan.net

Systemudvikler

Malling

Indlæg: 1.017

PB  Hjemmeside

Hej Cargoman!

Fantastisk! Jeg tænkte nok der måtte være andre derude. Det er sjovt du skriver Padborg, det er nemlig en fed station at have som tema.

Som dig har jeg også en udfordring med at vælge modulstandarder. Jeg tror dog, at jeg er der nu hvor, det bare er at træffe en beslutning og det ender nok med at jeg adopterer FREMO konceptet. Det er kun modulstandarden jeg vil adoptere, mest fordi der er et hav af ressourcer at trække på, og fordi jeg kan købe en færdig modulkasse for 50€, hvis ikke gider save det selv. Jeg har en lejlighed og det er ikke fedt at lave sløjd i stuen! Wink

Jeg skal også have køreledninger. Modsat mange andre, så [u]skal[/u] mine togmaskiner køre med strømaftageren hævet. De skal dog [u]ikke[/u] fødes med strøm fra køreledningen. Det sætter nogle krav til køreledningssystem, så jeg overvejer at købe et kraftigt system som Märklin eller Viessmann (det er vist tæt på det samme med få ændringer). Jeg har set mange skrækeksempler på, hvor træls det bliver at have den holdning til køreledninger, og mange har fortalt mig om de evige problemer jeg vil skabe for mig selv. Jeg er villig til at tage den udfordring i realismens navn. Smile

Min hovedvægt ligger også på godstog, og i den forbindelse er jeg ved at udarbejde en infrastrukturmodel. Jeg gør det for at give mig selv udfordringer til afvikling af godstrafikken. Mit koncept er adopteret fra et af mine yndlingsstrategispil, TTDLX, hvor det går ud på at levere gods fra A -B. Med en fast regel for, hvilke typer af gods der skal fra hvor til hvor, kan jeg fastsætte mine godstog med stor realisme. Infrastrukturmodellen kan varieres alt afhængig af, hvor detaljeret jeg ønsker det. Ved at placere alle virksomheder på anlægget i infrastrukturmodellen, kan jeg også sammensætte moduler der spiller sammen. Enkelte virksomhedsmoduler skal udformes neutrale, så de kan antage forskellige roller i den køreplan der skal afvikles.

Jeg kan godt lide punkt til punkt konceptet, så min plan var at bygge nogle endemoduler til opstilling af gennemkørende tog, samt tog jeg sender ud i verden. Disse moduler vil ikke indeholde landskab, men til gengæld en masse spor.

Signaler skal der også være, så jeg skal finde en måde, hvorpå jeg kan kombinere den slags med modulbygning. Smile

__________________

Med venlig hilsen
Søren

Moderne tyske tog i H0, 2-skinne, digital, køreplaner. Samler desuden modeller fra Trix.
Besøg min blog om tyske tog på engelsk: http://railway.zone/

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.