Picture

Alexander

Indlæg: 282

PB  Hjemmeside

DSB åben over for helbredsundersøgelser

Fra DSB S-tog

DSB åben over for helbredsundersøgelser

DR Nyheder bringer i dag en historie om asbest i 2. generations S-togene.

Sagens kerne er, at en stor del af 2. generations S-togene indeholdt asbest især i lokomotivførerrummene. Asbesten blev forseglet fra 1986 til 1988. I løbet af 1990’erne opstod der imidlertid, for eksempel ved reparationer, brud på nogle af forseglingerne. Togene blev efterset for disse brud ved de almindelige eftersyn, ligesom lokomotivførerne kunne melde fejl ind.I 2005 blev de sidste S-tog med asbest skrottet.

Det fremgår af dokumentationen fra dengang, at der i DSB ikke har været nogen systematisk gennemgang og dermed opfølgning på brud på forseglingerne. Nogle tog kan derfor have kørt rundt med brud på forseglingerne i længere tid. Flere lokomotivførere har i årenes løb været utilfredse med håndteringen af bruddene på forseglingerne og har påtalt det over for ledelsen.

”Det har været svært at danne sig et fyldestgørende billede af situationen dengang, men DSB S-tog må i dag erkende, at håndteringen af asbest fra sidst i 1980’erne til 1998 ikke har været fuldt tilfredsstillende,” siger teknisk direktør i DSB S-tog, Kirsten Kornerup.

DSB S-tog har hele vejen igennem arbejdet tæt sammen med Bedriftssundhedstjenesten (BST) og Arbejdstilsynet, som rådgav om blandt andet håndteringen af asbest. På den baggrund har det hele tiden været DSB’s opfattelse, at risikoen for de ansatte har været minimal.

For at komme den usikkerhed, der kan være opstået hos nuværende og tidligere lokomotivførere og vedligeholdelsesmedarbejdere, som har arbejdet i asbestholdigt ældre DSB-materiel, i møde, har DSB allerede i fredags taget initiativ til at indkalde de berørte, faglige organisationer.

”Det er fremdeles vores indtryk, at risikoen ved at have arbejdet i tog, hvor der kan have været brud på asbestforseglingerne, er meget lille. Men vi er åbne over for at tilbyde helbredsundersøgelser til såvel tidligere som nuværende medarbejdere, og det vil vi drøfte med de faglige organisationer,” siger Kirsten Kornerup.

Det sidste 2. generations S-tog med asbest blev skrottet i 2005, og der kører ikke længere S-tog med asbest på S-banen.

Læs mere:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/12/04/113229.htm

9b3dff32b3864a7bb21975dab815a6cb_asbest2

6d50e90f42584aafae904f16c9450b3f_Asbest

Asbest på DSB S-tog

__________________

Med Venlig Hilsen
Alexander
Jernbanefoto: http://www.jernbanefoto.fotopic.net

Like 0 kan lide
Top