OSI modellen

I forbindelse med OpenLCB/NMRAnet kommer jeg til at skrive en del om netværk i den kommende tid. For at forberede de læsere, der måske ikke er så velbevandrede i den almindelige terminologi omkring netværk, vil jeg derfor skrive et par artikler, der giver en vis baggrundsviden - og dermed en bedre ballast til at forstå de spændende ting, der snart kommer på bordet. Er du allerede velbevandret i OSI modellen, er der ikke nogen grund til at læse videre.

OSI modellen er en beskrivelse af netværkskommunikation, der efterhånden har en del år på bagen. Den er langt fra perfekt, og der findes vist heller ingen netværkssystemer, der følger den til punkt og prikke - men den har vist sin holdbarhed gennem mange år, og den bruges nærmest dagligt af stort set alle professionelle indenfor computernetværk. Derfor findes der naturligvis også et utal af beskrivelser på Internettet allerede - f.eks. denne her på den danske del af Wikipedia, eller den mere omfattende på den engelske del. Når jeg alligevel kaster mig ud i at beskrive den nok engang, er det fordi, jeg vil prøve at lave en beskrivelse, der er målrettet modeltog - for sådan en har jeg godt nok ikke set endnu. En god forståelse af OSI modellen vil også gøre det meget lettere at forstå, hvordan de mange protokoller, der allerede eksiterer på modelbaneområdet, kan arbejde sammen.

De syv lag

OSI modellen er først og fremmest kendt for de syv lag, den deler netværkstrafikken op i:

Billede

Selv blandt danskere omtales lagene næsten altid med deres engelske betegnelse - man taler således om "layer 2" og "layer 3", når man bruger modellen. Da denne vane er fuldstændigt fastgroet hos såvel mig som andre fagfolk, vil jeg tillade mig at gøre det her også.

Det nederste lag, layer 1, er det fysiske lag: Det er her, man finder den ledning, lysleder eller trådløse forbindelse, der gør det muligt at kommunikere med resten af verden. Det øverste lag, layer 7, er den sidste del af standard netværkskommunikation, man finder, før man går over i de "rigtige" programmer på computeren. Når du læser denne tekst, bruger du en browser, og den ligger umiddelbart ovenpå layer 7:

Billede

Når du klikker på et link i browseren, der f.eks. skifter til en ny side på Sporskiftet, sender browseren en netværkskommando afsted. Det gør den ved at sende den til layer 7 i stakken, og hvert lag behandler så pakken og sender den længere ned i stakken, indtil den når layer 1. Herefter går den ud på netværket, og finder frem til Sporskiftets server, hvor det modsatte sker: Pakken starter i layer 1, og passerer så op gennem lagene, indtil den fra layer 7 går videre til den Apache webserver, der kører Sporskiftet. (Du har måske hørt, at Sporskiftet kører Drupal - det er rigtigt, men Drupal er en applikation, der kører inde i Apache). Apache serveren laver en svarpakke - normalt den side, du bad om, da du klikkede på linket - og den tager så hele turen tilbage fra layer 7 på serveren ned til layer 1, ud over netværket, og frem til layer 1 på din computer, hvor den passerer op gennem de syv lag og ender som en ny side i din browser.

De enkelte lag

Layer 1 - Fysisk

Nederste lag er layer 1, det fysiske lag: Det er her, man finder de ledninger, der gør det muligt for en computer at kommunikere med resten af verden. Der findes et utal af standarder for layer 1 - det langt bedst kendte nu om dage er de otte ledninger, man finder i et almindeligt PDS kablingssystem. Det kender stort set alle, der har prøvet at forbinde en computer til en eller anden form for netværk. Men da jeg begyndte at lave netværk, var denne form for netværk slet ikke opfundet endnu, dengang var det mest almindelige et coaxkabel, som det f.eks. kendes fra et almindeligt TV antennekabel. I dag er kobbelkablerne så i stigende omfang ved at blive udskiftet med lysledere - og så må vi naturligvis ikke glemme alle de trådløse teknologier, vi også benytter i stort omfang.

Jeg kunne blive ved længe - der er også et utal af standarder indenfor telekommunikation, der slet ikke ligner dem, vi kender fra datanetværk - men alligevel bruges i stort omfang til til datakommunikation: GSM kunne være et eksempel. Det er altsammen layer 1 standarder - men lad mig slutte med at nævne en layer 1 standard, man sjældent hører om: Skinnerne på en modelbane. Når en modelbanepult af en eller anden art skal sende en besked til en dekoder i et lokomotiv, har vi en fuld netværkskommunikation ifølge OSI modellen - og layer 1 i denne løsning er naturligvis skinnerne.

Layer 2 - Data Link

Nu om dage følger næsten alle kablede netværk Ethernet standarden - men sådan har det ikke altid været: De første netværk, jeg installerede, hed ArcNet. Dengang var Ethernet noget eksotisk noget, man stort set kun brugte til Unix maskiner indenfor den akademiske verden. ArcNet var godt og billigt, mens de "rigtige" forretningsfolk kørte på Token Ring - en IBM standard. Så var der naturligvis de underlige nørder i reklamebranchen - de brugte først LocalTalk og siden AppleTalk. I dag er de stort set alle væk - Ethernet har vundet og bruges nu alle steder. Den dårligste protokol efter manges mening har vundet - IBM brugte i sin tid ufattelige mængder papir på at forklare kunderne, hvorfor Token Ring var meget bedre, hurtigere og mere stabilt end Ethernet, men lige meget hjalp det: Ethernet kan i dag rutinemæssigt køre 10 Gb/sek., mens Token Ring aldrig nåede over 16 Mb/sek.

Men hvad præcist sker der i layer 2? Jo, det er her, man beslutter, hvordan de pakker, dvs. elektriske signaler, man sender ud på ledningen via layer 1, skal se ud. (Jeg ved godt, at noget af det foregår i layer 1 - men i denne, såvel som mine andre blogartikler, vil jeg tillade mig at forenkle tingene så meget, at man har en chance for at forstå dem). Det er, i en vis forstand, i layer 2 man giver computeren en adresse, og det er også her, man bestemmer, hvordan man kommunikerer. I Ethernet - og de fleste andre layer 2 standarder - bruger man en MAC (Media Access Control) adresse. En MAC adresse på et normalt netkort er altid 100% unik for hele verden - de første bytes i adressen er en producentkode, de sidste et løbenummer, producenten selv bestemmer. OpenLCB/NMRAnet bruger samme princip - men mens producentkoderne til Ethernet tildeles af IANA, er det NMRA, der tildeler dem til NMRAnet.

Men der sker mere på layer 2: Ethernet benytter en fantastisk dejlig anarkistisk model, når den skal sende noget ned til layer 1. Den kendes normalt som CSMA/CD (Carrier Sense Multiple Access with Collision Detection); i praksis betyder det, at man blot smider sin netværkspakke ud på nettet, når man trænger til at sende noget - uden hensyn til, at der måske også er andre, der gerne vil sende en pakke. Hvis en anden computer får samme idé på samme tidspunkt, svarer det til at råbe i munden på hinanden - ingen kan forstå noget, og begge pakker går tabt. Man venter så et tilfældigt, lille stykke tid - og prøver igen. Den form for anarki kunne man naturligvis ikke lide hos de fine forretningsfolk hos IBM, så der opfandt man Token Ring som et meget bedre alternativ. En "token" betyder i denne sammenhæng en stafet, og ideen var, at stafetten skulle køre i ring mellem alle computere på nettet - og det var så kun den computer, der havde stafetten, der måtte sende noget ud på nettet. I teorien et meget bedre system, men praksis viste, at anarkiet var meget bedre - Token Ring brugte al for megen tid på at administrere stafetten, der skulle på omgang, så Ethernet vandt.

Nok om det for nu: Men bemærk, at de forskellige layer 2 protokoller kan køre på en lang række forskellige layer 1 hardwaresystemer - man kan altså næsten frit vælge en layer 1 protokol og en layer 2 protokol, og så kombinere dem, som man har lyst. Det var egentligt intentionen at det skulle være muligt med hele OSI modellen - men sådan kom det ikke helt til at gå. Modulariteten og muligheden for frit at blande teknologier fungerer bedst i de nederste lag, men her virker det til gengæld også godt.

Layer 3 - Netværk

Layer 3 er netværkslaget - og det kan jo umiddelbart godt undre, for drejer det hele sig ikke om netværk? Jo, både/og: Her kommer en sprogforbistring ind i billedet, for det netværk, der er tale om i layer 3, er ikke den samme form for netværk, som den overordnede OSI model handler om. Dybest set handler OSI modellen om, hvordan to computere kan kommunikere - også selvom de ikke er på et rigtigt netværk. Faktisk bruges OSI modellen også, hvis to programmer på den samme computer skal kommunikere med hinanden.

Men hvad er det så for et netværk, vi har fat på her i layer 3? Jo, i det daglige taler vi normalt om LAN og WAN: LAN er Local Area Network, mens WAN er Wide Area Network. På et LAN kan alle computere "se" hinanden, og det betyder normalt, at de i praksis benytter MAC adresserne fra layer 2 til at kommunikere med hinanden. På et WAN er computerne langt fra hinanden, og har ikke direkte mulighed for at kommunikere. Det netværk, der er tale om i layer 3, er et WAN, der forbinder flere LAN. I en anden terminologi kalder man de lokale forbindelser for netværkssegmenter, mens den fulde løsning er et netværk, der er bygget af mange segmenter.

Uanset, hvad man vælger at kalde det, benyttes layer 3 til at skabe et netværk, der kan række ud over de lokale forbindelser. Til det formål benytter man en router, og det er her i layer 3, man skaber de protokoller, en router bruger til at arbejde. Layer 3 protokollerne giver mulighed for at pakke datapakkerne ind på en anden måde, så de kan sendes via en helt anden netværkstype end den, man selv benytter. Et LAN eller netværkssegment skal altid benytte samme layer 2 protokol, mens man via layer 3 kan forbinde flere forskellige layer 2 segmenter. I gamle dage kunne man f.eks. bruge en router til at forbinde et Ethernet med et Token Ring net - og rigtigt mange husker nok også stadig de dage, hvor man brugte et modem til at koble til Internettet via de gammeldags analoge telefonlinier. Selve den fysiske forbindelse via telefonledningerne er naturligvis layer 1 - men man kunne ikke rigtigt bruge forbindelsen til noget, hvis man ikke havde en layer 3 protokol til at håndtere trafikken.

Den i særklasse bedst kendte layer 3 protokol er naturligvis IP: Internet Protocol. Den har lagt navn til selveste Internettet - men oprindeligt betød inter-net "mellem to net" - IP protokollen er skabt til at forbinde to netværkssegmenter. IP protokollen gør det muligt at lave netværksadresser på en helt anden måde end MAC adresserne i layer 2: Mens de sidste er meget konkrete, kan man i layer 3 lave mere abstrakte adresser, der kan organiseres, så man systematisk kan arbejde sig frem til en adresse, der ikke er kendt på forhånd. Layer 3 definerer en stribe protokoller, der kan bruges til dette detektivarbejde.

Et alternativ til IP er protokollen IPX, der tidligere var særdeles udbredt i firmanetværk. IPX er meget lettere at håndtere end IP, men kan til gengæld ikke bruges til at bygge slet så store netværk som IP; men da det er let, er der også mange ældre computerspil, der kører på IPX - jeg har således scoret mange point hos min søn, da han kom med et computerspil, han gerne ville spille på netværk, og jeg kunne sige: "IPX? Ikke noget problem, det fixer vi hurtigt."

Layer 4 - Transport

De tre første lag handler stort set kun om at sende datapakker - og finde ud af, hvor de skal sendes hen. I layer 4 begynder man til gengæld at se på, om pakken rent faktisk også når frem til modtageren. De fleste har nok set Internet-protokollen navngivet TCP/IP; det hedder den faktisk ikke - i virkeligheden omtaler man her to protokoller på en gang - IP er en layer 3 protokol, mens TCP er en layer 4 protokol. TCP definerer en måde at kommunikere med modtageren af datapakken, så man f.eks. kan vente med at sende data, til modtageren er klar til at modtage dem. I praksis arbejder TCP både i layer 4 og layer 5, og udfører det, man kalder sessionkontrol - se nedenfor under layer 5.

Det kan dog godt være bøvlet at håndtere TCP protokollen, så IP familien har også et langt mere primitivt alternativ kaldet UDP: Her sender man blot en pakke afsted - helt uden at tage hensyn til, om modtageren er i stand til at modtage den. Det kan virke tåbeligt, men bruges faktisk rigtigt meget af spil på den ene side, men også primitive apparater som f.eks. printere, der bruger UDP til at sende statusinformation til alle, der måtte ønske at lytte til dem. Det korte af det lange er, at det først er i layer 4, man for alvor begynder at bekymre sig om modtageren.

IPX verdenens svar på TCP hedder SPX - så også denne protokol omtales ofte som IPX/SPX.

Layer 5 - Session

Sessionlaget skaber en session mellem afsender og modtager: I stedet for blot at sende en pakke med data, kan man kontakte modtageren først, sikre sig, at denne er parat til at modtage de data, man har tænkt at sende, sende sine data og vente på en kvittering fra modtageren, der fortæller, at pakken er kommet godt frem. Herefter kan man måske sende en pakke mere indtil man er færdig, og man kan så lukke sin session pænt ned. Al den slags kommunikation er defineret i layer 5 - og indenfor IP verdenen er det TCP, der håndterer det. TCP står for Transmission Core Protocol, og må regnes for hovedprotokollen i en stabil kommunikation.

Layer 6 - Præsentation

Layer 6 bruges til at rette data til, så de er klar til brug i layer 7. Hvis man har sendt sine data krypteret - f.eks. via SSL eller TLS - er det her, de bliver dekrypteret, og det er naturligvis også her, de bliver krypteret, hvis man er på ved nedad i stakken. Det kan også være, at ens data har været sendt i binær form, så kan de måske blive ændret fra binær til tekstform eller XML format her i layer 6.

Layer 7 - Applikation

Applikationslaget har også et noget misvisende navn - for den "applikation", der er tale om her, er en netværksapplikation og ikke et slutbrugerprogram, som man ellers normalt bruger udtrykket "applikation" til at beskrive. Mere præcist er der her tale om de mange forskellige protokoller, man bruger til forskellige formål på et netværk: HTTP til ikke mindst at besøge hjemmesider, SMTP til at sende mail, IMAP og POP3 til at hente mail på et postkontor, FTP til at overføre filer osv. osv. Når du besøger Sporskiftet, er HTTP den protokol, din browser bruger til at kommunikere ned gennem systemet og over til Sporskiftets server. Mens layer 5 og 6 som regel er noget løseligt defineret, myldrer layer 7 til gengæld med spændende protokoller, der kan bruges til alverdens ting.

Fleksibilitet

Ideen med OSI modellen var oprindeligt, at der skulle være meget klare grænseflader mellem lagene, så man frit kunne kombinere dem efter lyst og behov. Sådan er det ikke helt gået, men der er dog stadig en stor grad af frihed til at kombinere tingene på mange forskellige måder. Jeg har ofte hørt folk benægte, det kan lade sig gøre - men jeg har altså surfet på Internettet med Netscape, der kørte HTTP ovenpå IPX/SPX på en maskine, der slet ikke havde TCP/IP installeret. Browseren er ligeglad - så længe HTTP i layer 7 fungerer, som det skal, bekymrer den sig ikke om, hvad der foregår længere nede i stakken.

Mange tror også, at IPsec er en eller anden form for sikker TCP/IP ("sec" er her en forkortelse for "security"), men det passer ikke: IPsec er sin helt egen protokol, der erstatter TCP/IP, ikke supplerer. Det er derfor ikke kun teoretisk, at man benytter muligheden for at skifte enkelte lag i OSI modellen ud - man gør det ofte i praksis. Naturligvis allermest i de nederste lag, hvor man skifter layer 1 ud, hvergang man skifter til en anden kabeltype - og jævnligt skifter layer 2 ud, når man f.eks. skifter mellem GSM og WiFi på sin smartphone.

OSI på modelbanen

Også på modelbanen kommer disse muligheder i brug: Skal vi overføre de mere almene eksempler ovenfor til en almindelig digitalstyret modelbane, kunne man erstatte browseren i den ene ende med en styrepult som en ECoS, og serveren i den anden ende kunne være dekoderen i et lokomotiv. Som jeg allerede har omtalt det ovenfor, bliver skinnerne i sporet den layer 1 protokol, man benytter, mens de fleste af de øvrige lag er beskrevet i en protokol som DCC, Motorola eller Mfx.

Som mange også vil vide, kan man med mange styrepulte såvel som dekodere frit vælge protokol - det meste moderne udstyr kan normalt køre både DCC og Motorola: Igen et eksempel på, at man skifter nogle af lagene i OSI modellen ud med nogle andre, mens resten fungerer på samme måde som før. Eller næsten: Der var jo ingen grund til at have flere protokoller, hvis der slet ingen forskel var, så ofte skifter man en protokol ud med en anden, fordi den nye protokol kan noget, den første ikke kunne - og som man har brug for. På den måde er der vist mange Märklin kørere, der i dag er gået over til at køre med DCC protokollen i stedet for Motorola protokollen, fordi DCC kan væsentligt mere.

Som mange også ved, kan man endda blande protokollerne frit - man kan godt køre både DCC, Motorola og Mfx på den samme bane på samme tid, hvis man har udstyr, der kan håndtere det.

Men hvad med at sende DCC over f.eks. Ethernet? Kan man det? Ja, i teorien kan man godt, hvis der er nogen, der vil lave den nødvendige software; men jeg har nu aldrig hørt om nogen, der har gjort det. Til gengæld er det lige præcist meningen med OpenLCB/NMRAnet: Som udgangspunkt kører dette net på CAN bussen (der ligger i layer 1 og 2), men det er meningen, det også skal kunne køre på TCP/IP over Ethernet og WiFi. På den måde vil man kunne lave meget store net, der kan gå længere end de 60-90 meter, der er maksimum for CAN bussen. Helt som med de andre teknologier kræver det blot, at man laver en router, der kan route mellem de to netværkstyper. Den del fungerer ikke endnu, men der arbejdes på det.

Konklusion

Selvom ovenstående sikkert har virket overordentligt tørt og kedeligt på mange, håber jeg alligevel, at lidt af det sidder fast: Det er nødvendig viden, når man arbejder med netværk, og med henvisning til denne forklaring vil jeg tillade mig at bruge begreber som layer 2 og 3 i de kommende indlæg om OpenLCB/NMRAnet. Men allerede nu kan du måske bruge din nyerhvervede viden til en lille smule: Forskellen på en almindelig netværksswitch og en router er - selvom de på mange måder laver næsten det samme - at switchen arbejder i layer 2, mens en router arbejder i layer 3.

Mere om det i den næste artikel, hvor jeg vil se nærmere på netværk ud fra en mere brugerorienteret vinkel.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

gerhard

Indlæg: 90

PB

Om forståelseaf hele modellen er en forudsætning for at få glæde af OpenLCB/NMRAnet skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men det er første gang jeg har "giddet"at gå "hele vejen". Det skyldes specielt de små meget velvalgte eksempler, som lige fastholder tråden, når jeg andre gange også i det tidligere proff. liv gik død -- takker og bukker.

Jeg kunne godt tænke mig, at der var mulighed for et samlet ovrblik over OpenLCB, specielt da dok "ude i verdenen" ligger som en flok duer - jeg kunne godt tænke mig at gå i gang, men savner eks. pris - leverandører - om det kun er specielle kort som kan bruges - hvad er nødvendigt for at komme igang, hvis jeg vil bruge det sammen med JMRI - hvad skal der til, for at få dannet DCC koderne, og trukket eks. 4 N lok.

Lad mig uddybe lidt: Jeg synes jeg ser for mange indlæg med frustrationer omkring OpenLCB- beskyldninger om monopolisme, jeg ser for mange link som ikke virker - jeg ser priser på udviklingskit til 50$,men "real live" priser på 150$. Endelig ser jeg på min "testbane" et kort pr. max 8 enheder som fint, hvorimod jeg ser kort til det dobbelte antal, hvor jeg så ikke kan følge besparelse i kabeltræk, eller bibeholde oversigthed, ja så falder ideen.

 

Gerhard

__________________

Modelbane: Spor N - Minitrix - Ib - Rocrail (samt lidt af hvert, afhængig af priser på Ebay og QXL - hvis jeg kan li det, og få en dekoder til at virke - får det lov at køre)

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.093

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Gerhard.

Jeg er glad for, du kan bruge min fremstilling til noget. Planen er, at den bliver efterfulgt at en ny artikel om netværk i bred almindelighed, og så endeligt en artikel, der kun handler om NMRAnet: I denne artikel vil jeg så trække på den viden, jeg har forsøgt at formidle i de to tidligere artikler.

Nået så langt har jeg tænkt mig at gå over til praktiske eksempler - jeg er jo en af de heldige, der har fået fingre i et DevKit, som ganske rigtigt er meget, meget billigt i forhold til det, man får. Til gengæld er det jo stadig work-in-progress, så det er langt fra al software, der er færdig endnu: DevKit modulerne kan software opdateres, men det er så også nødvendigt, da der er mange ting, der ganske enkelt ikke er faldet på plads endnu.

Det var min plan at skulle have skrevet noget mere i juleferien, men den gik desværre med influenza i stedet. Sad

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

gerhard

Indlæg: 90

PB

Da Lars.

I min verden må du gerne prioritere omvendt, så dine erfaringer med dev. kit kommer først, specielt hvad der er nødvendigt, (og om standard kort kan bruges?) Og ja- jeg er opmærksom på, at der stadig er work in progress. Når jeg har lidt travlt, er det grundet jeg korssluttede min IB lige før jul, og derfor under alle omstændigheder skal finde en løsning, før mine tog ruller igen.

Gerhard

__________________

Modelbane: Spor N - Minitrix - Ib - Rocrail (samt lidt af hvert, afhængig af priser på Ebay og QXL - hvis jeg kan li det, og få en dekoder til at virke - får det lov at køre)

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.093

PB  Blog  Hjemmeside

Da' igen.

gerhard skrev:
I min verden må du gerne prioritere omvendt, så dine erfaringer med dev. kit kommer først, specielt hvad der er nødvendigt, (og om standard kort kan bruges?)

Jeg tror nu nok, jeg vil anse det for nødvendigt at holde fast i den oprindelige plan - det vil du forhåbentligt forstå, når jeg er kommet så langt.

Men du er velkommen til at spørge løs i det normale forum, jeg besvarer gerne spørgsmål løbende.

Citat:
Når jeg har lidt travlt, er det grundet jeg korssluttede min IB lige før jul, og derfor under alle omstændigheder skal finde en løsning, før mine tog ruller igen.

Ah - jamen, det kan jeg nok godt svare på: Det kommer til at vare længe, før du kan erstatte en IB med en NMRAnet løsning, så det skal du nok slet ikke interessere dig for på nuværende tidspunkt. Smile

Fokus i forbindelse med NMRAnet ligger helt andre steder i øjeblikket: De områder, der har fokus, handler først og fremmest om at erstatte accessory dekodere og tilbagemeldingssystemer. Du kan lave en masse spændende løsninger til f.eks. en styrepult og dine sporskifter - hvorimod løsninger til det rullende materiel har længere udsigter indtil videre.

Ud med S88, ud med LocoNet, ud med DCC og MM accessory dekodere, ud med alle de proprietære protokoller - og ind med NMRAnet, det er fokus i øjeblikket. Det giver mening, synes jeg, for det er her, de virkeligt store gevinster kan hentes - hurtigt.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

gerhard

Indlæg: 90

PB

Den med det normale forum, var også der jeg startede, så hvis du kan noget smart, så flyt det hellere nu, end senere,ellers laver jeg noget copy-paste i aften, til en tråd ----

Mit udgangspunkt var bare, om det her emne ikke var så komplext, at det krævede mere end en til flere tråde - hvor overblikket måske forsvinder?

Gerhard

__________________

Modelbane: Spor N - Minitrix - Ib - Rocrail (samt lidt af hvert, afhængig af priser på Ebay og QXL - hvis jeg kan li det, og få en dekoder til at virke - får det lov at køre)

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.093

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Gerhard.

gerhard skrev:
Mit udgangspunkt var bare, om det her emne ikke var så komplext, at det krævede mere end en til flere tråde - hvor overblikket måske forsvinder?

Enig: Det er også derfor, jeg forsøger at samle overblikket i min blog.

Du er velkommen til at kommentere eller spørge om de ting, jeg skriver om i bloggen, her på bloggen - men hvis du gerne vil spørge om noget helt andet end det, jeg skriver om i et blogindlæg, synes jeg, du skal bruge det normale forum.

Min tanke er at bruge mange blogindlæg på - forhåbentligt - at skabe et godt overblik over, hvordan NMRAnet fungerer, hvad det kan bruges til lige nu og her, hvad man skal bruge for at opnå det - men også, hvad det fremtidige potentiale vil være.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

dpharris

Indlæg: 2

PB

Hi --

Just a quick Hello.  Not sure this will work in English ... my Danish is non-existent.  

If I can help with questions about OpenLCB, just ask.  

The Dev Kit was substidized and represents low-volume product, hence the price.  Check out TCH Technology, too.  

David

OpenLCB Development Team 

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.