Digitalt på Dennis' Små Baner

På Dennis' Små Baner styres tog, sporskifter og signaler digitalt vha. Digital Command Control (DCC), via en styreboks kaldet Viessmann Commander. Indtil videre er dette dog fremtidsdrømme, da der endnu ikke kan køres på hele banen. Med Commanderen har jeg mulighed for at styre tog og sporskifter manuelt eller lade Commanderen styre dem automatisk. Når automatisk driftsform er valgt vil togveje, signaler, sporskifter og tog styres af Commanderen helt automatisk, men det er stadig muligt at køre tog manuelt, feks. ved rangering på stationer eller hvis jeg feks. vil sende et godstog afsted udenom automatikken. Commanderen sørger så selv for at togene ikke kolliderer. 

Kontrolpulten med Viessmanns Commander. Til venstre bliver der plads til en fysisk kontrolpult med knapper og lys, og en drejeskivestyring.

Hvordan virker det så?

For at banen skal kunne køre automatisk, er det nødvendigt med besatmeldere som fortæller Commanderen hvilke spor der holder tog i. Der findes flere forskellige typer af besatmeldere som kan tilkobles Commanderen. Det drejer sig om besatmeldere som benytter sig af S88 bussen (Viessmann, Märklin, Uhlenbrock osv.), XpressNet bussen (Viessmann, Roco, Lenz). På XpressNet bussen kan man tilkoble besatmeldere som sender Railcom information, dvs. information om hvilket tog som befinder sig i blokken, hvor hurtigt det kører osv. Railcom besatmeldere kommer meget snart i handelen, og er altså et helt nyt produkt, som også andre producenter benytter sig af i deres respektive produkter. På Dennis' Små Baner bruger jeg S88 besatmeldere på de steder hvor togene skal bremse og Railcom besatmeldere hvor de skal holde stille. Vha. Railcom besatmelderne fortæller togene selv hvem de er, så på den måde undgår jeg at skulle fortælle Commanderen hvilke tog der holder hvor, når der skal køres på banen.

I Commanderen indkoder man så de togveje som den skal kunne styre automatisk, og dem man vil kunne styre manuelt. På min bane bliver der 4 togveje som Commanderen kan styre fuldautomatisk, 19 togveje den skal kunne styre semiautomatisk og 152 togveje som jeg kan styre manuelt. Hvad er nu semiautomatik. Jo, semiautomatiske togveje er bare automatiske togveje jeg ikke selv vil styre når jeg kører togene helt manuelt, det vil sige at selvom jeg kører min bane manuelt så tager Commanderen sig af at sende togene ind på ledige spor når jeg sender et tog ned mod opstillingsbanegårdene, og det er der altså afsat 19 togveje til. Hvorfor er der så kun 4 fuldautomatiske togveje? De 4 fuldautomatiske togveje er de togveje som bruges til at styre togene fra de har forladt opstillingen og sender dem ind på ledige spor på Brandlund station og videre mod opstillingen igen. Når togene køres fuldautomatisk af Commanderen styrer den altså 23 togveje. Grunden til det store antal manuelle togveje, er at jeg manuelt kan sende et tog fra alle spor i en af opstillingsbanegården og direkte til den anden opstillingsbanegård eller blot til næste hovedsignal, og at jeg kan sende tog til og fra alle spor på alle stationer, og at jeg selv vil styre alle togveje på Privatbanen. Automatikken har jeg kun givet lov til at styre to af de tre DSB spor på Brandlund station og togene til og fra opstillingen, så derfor er der så relativt få automatiske togveje kontra manuelle togveje.

Indtil videre er alle S88 besatmeldere monteret på begge opstillingsbanegårde og Korsbæk station, men endnu mangler Railcom melderne, så jeg håber snart de kommer på markedet fra Viessmann. 

Dette er undersiden af kontrolpulten, og her er S88 besatmelderne placeret.

Dekodere

Dekoderne i lokomotiverne skal kunne sende information via Railcom til Commanderen, og jeg har valgt ESU dekodere, dvs. Lokpilot V4 og Loksound V4. Disse dekodere har endda mulighed for at flytte rundt på funktionerne internt i dekoderne så jeg kan placere feks. "Tænd lys" funktionen på funktionstaste 2 og "Start Motor lyd" på funktionstaste 1 osv. På denne måde kan jeg placere alle grundlæggende funktioner ens på alle lokomotiver, og så kan Commanderen under automatisk drift styre funktionerne på lokomotiverne, feks. når et tog forsvinder ind under anlægget skal motorlyden slukke, og det skal tænde igen inden toget dukker op på anlægget igen.

Sporskifterne bliver, på den synlige del af anlægget, styret af servoer og jeg har endnu ikke valgt fabrikat på både servoerne og dekoderne. På opstillingsbanegårdene har jeg installeret Rocos elektromagnetiske drev, styret af Lenz LS150. Jeg har valgt denne dekoder da den sender AC til skiftedrevene, og så passede dens seks udgange præcist med det antal drev der er på anlægget.

Signalerne bliver vingesignaler af Viessmanns type, med danske vinger fra OKT. De får ikke indflydelse på togets kørsel, da alt dette er indkodet i Commanderen. Så hvis et signal står på "Stop", er det Commanderen som standser toget, og ikke signalets dekoder der udsender en stopkommando. Det vil sige at når jeg kører anlægget manuelt, skal jeg selv sørge for at standse togene ved stopsignaler.

Det var lidt om teknikken bag Dennis' Små Baner. Jeg har forsøgt at forklare det så enkelt som muligt, og jeg håber ikke der er nogen som er blevet hægtet af eller har følt at det var spild af tid at læse om I fremtidige Blogindlæg vil jeg fortælle og vise lidt om hvor langt jeg er nået med opbygningen af anlægget.

Links

Viessmann Commander - http://www.viessmann-modell.com/index.php?show=categories&site_id=&cPath=155&lang=de

Mere om RailCom, på Lenz' hjemmeside - http://www.digital-plus.de/digitalplus-railcom.php

ESU LokPilot - http://www.esu.eu/produkte/lokpilot/lokpilot-v40/

ESU LokSound - http://www.esu.eu/produkte/loksound/loksound-v40/