Problemer med TDC

Der har i den senere tid været en del henvendelser fra brugere, der ikke kan fuldføre oprettelsen som nye brugere her på Sporskiftet. Fælles for dem alle er, at de har benyttet en mailadresse, der hører hjemme hos TDC - f.eks. på mail.dk. Problemet er blevet vendt med nogle erfarne mail-eksperter, og det er velkendt: Når TDC synes, at en mail ser ud til at være sendt fra en webserver, betragter de den som spam og sletter den med hård hånd. De giver hverken afsender eller modtager besked. Det betyder, at de fleste automatiske mails fra Sporskiftet forsvinder i TDCs sorte hul.

Løsningen er dog simpel: Brug en anden mail-udbyder, der ikke sletter kundernes mail efter forgodtbefindende.

For dem, der er blevet ramt, skal der herfra lyde en opfordring til at klage til TDC. Man bør skrive til adressen postmaster@tdc.dk, der tager sig af den slags problemer - og rent faktisk plejer at svare. Man kan evt. også skrive til webmaster - der kan godt findes andre måder at blive oprettet, men man skal ikke regne med at få alle de servicemails fra Sporskiftet, man evt. måtte ønske, hvis man insisterer på at bruge TDC som udbyder.

Find noget bedre.

Like 0 kan lide
Top

Picture

TogSvendsen

Indlæg: 438

PB

Nu kan jeg ikke huske, om du bruger sporskiftet.dk som afsender for dine mails, men skjaerlund.dk har en SPF-record, sporskiftet har ikke.

Kan det ikke blot være fordi du mangler at opsætte en SPF-record på sporskiftet.dk, som gør det klart overfor modtagende mailserver, hvilken mailserver der må sende på vegne af dine domæner? Det er i hvert fald ganske almindelig praksis, at mails sendt fra et domæne hvor afsenderen (f.eks. en webserver) ikke er whitelistet i en SPF-record bliver smidt ud. Flere og flere mailudbydere er begyndt at benytte denne praksis.

Din SPF-record står også til at være "fail - mail rejected", hvis du ændrer den til "~", softfail, og tester igen, så kan det være mails slipper igennem, men markeret som spam. Så ved vi da, om der er et problem med SPF-recorden.

Det er da forsøget værd - hvis du ikke allerede har prøvet det.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Techek

Jelling

Indlæg: 900

PB

Hej Lars

Er det med vilje at du har sat responsible mail addr = lars.skjaerlund.gmail.com på dine domæner?

/Jacob

__________________

[ Märklin M- og C-skinne på gulvtæppet med ungerne | Ordekvibrilistisk og pedantisk sprogsoldat ]

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.104

PB  Blog  Hjemmeside

TogSvendsen skrev:
Kan det ikke blot være fordi du mangler at opsætte en SPF-record på sporskiftet.dk, som gør det klart overfor modtagende mailserver, hvilken mailserver der må sende på vegne af dine domæner?

Du har ret - det var en forglemmelse: Jeg har nu lavet en SPF record for sporskiftet.dk - så må vi se, om det hjælper nogle steder.

Men i forhold tll TDC hjælper det næppe. Min hovedanke er, at TDC blot lader legitime mails forsvinde i et sort hul - uden at gøre nogen opmærksom på det.

TDC siger omvendt, at det gør de naturligvis ikke - via SMTP protokollen sender de en fejlmeddelelse tilbage til mailserveren, som man så kan læse i mailloggen.

I den ideelle verden lyder det jo godt - men i den virkelige verden fungerer det ikke: I starten lod jeg min mailserver sende mails direkte ud i den store verden, men det betød, at TDC nægtede at modtage dem, fordi de var sendt fra en "dynamisk IP adresse", hvilket typisk tyder på en privatbruger. Serveren står på en forbindelse fra Dansk Kabel TV, og jeg betaler for en fast IP adresse - men den er stadig dynamisk i TDCs øjne.

Derfor satte jeg Dansk Kabel TVs mailservere ind som mail-forwardere, og i lang tid troede jeg, at alt var godt. Men det er det åbenlyst ikke: Problemet er blot, at de mange fejlmeldinger, TDC siger, de laver, nu ender i mailloggen på mailserverne hos Dansk Kabel TV - jeg ser dem aldrig. Man få jo aldrig en tilbagemelding fra sin mailudbyder, når man laver den form for opsætning. Dansk Kabel TV ejes også af TDC, så TDC fejlmelder altså til sig selv - men gør hverken afsender (Sporskiftet) eller modtager opmærksom på, at de dumper mailen i et sort hul. Det er bestemt imod Best Practice.

Når Google ikke kan lide en mail fra Sporskiftet, bliver den puttet i spam-filteret, hvor folk har en chance for at finde den og fiske den ud - hos TDC har man ikke en jordisk chance.

Hvis alle de nødvendige forudsætninger endeligt blev opfyldt, er næste problem, at bl.a. registreringsmailen for nye brugere er blevet sendt fra en bruger, der hedder "www-data" - og det kan TDC heller ikke lide: "www-data" tyder på en webserver, webservere skal ikke sende mails ifølge TDC, så de bliver også smidt i det sorte hul. Med en fejlmelding til mailloggen hos Dansk Kabel TV.

Som jeg ser det, har TDC spundet så tæt et net omkring deres mailservere, at det er nærmest umuligt for et amatørsite som Sporskiftet at trænge igennem. Løsningen ville naturligvis være at flytte det hele over på en erhvervsforbindelse - men det koster en masse penge, som jeg skal betale af min private pengepung - og det vil jeg ikke. Sporskiftets brugere vil heller ikke betale - annoncer giver ingen indtægter, og donationsknappen bliver typisk brugt en til to gange om året med et par hundrede kroner som resultat. Ergo bliver Sporskiftet på min private linie, og man må så leve med de begrænsninger, det giver.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.104

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Jacob.

Techek skrev:
Er det med vilje at du har sat responsible mail addr = lars.skjaerlund.gmail.com på dine domæner?

Njah - det er ikke mig, men GratisDNS, der har gjort det.

Men det følger gældende praksis med altid at have en kontaktadresse, der ikke er hostet på det domæne, der er på tale, for hvis domænet af en eller anden grund ikke fungerer, kan man jo så heller ikke komme i kontakt med den ansvarlige person.

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.