Et pissoir

En uundværlig bygning på modelbanen er naturligvis et pissoir. Jeg vil jo gerne have en købstad på mit anlæg, og anno 1962 kan man jo slet ikke leve uden et pissoir på byens torv, så da jeg ved et tilfælde opdagede, at Vollmer har lavet en model af et sådant, måtte jeg absolut have den:

Efter en del research på nettet fandt jeg frem til, at modellen i virkeligheden ikke bare er en tilfældig model - der er tale om en model af et pissoir, der tidligere var meget udbredt i Berlin, og efterhånden er blevet kult blandt berlinerne. Det går under kælenavnet "Café 8-kant", og de omkring 30 eksemplarer, der er tilbage, er i dag udstyret med helt moderne toiletter indeni - og er nu til begge køn.

Man kan læse lidt på dansk på Berlinblog, og man kan få en meget udtømmende beskrivelse på dedikeret hjemmeside - endda på engelsk.

Men selvom der findes et tysk forbillede, synes jeg alligevel, det minder ret godt om min barndoms erindringer om selvsamme steder - jeg kan ihvertfald stadig huske lugten, der som regel ikke var særligt indbydende...

Vollmers model er i sig selv ikke så spændende:

Farverne på billedet er ikke helt perfekte, men bundpladen er faktisk først og fremmest lysebrun - helt forkert. Det er også en skrøbelig model, væggene skal limes fast i en meget lille fordybning i pladen, og holder ikke særligt godt. Jeg regner med at fjerne det hele fra pladen, når det skal sættes på anlægget, og lave en ny bundplade.

På de originale udgaver er siderne lavet af støbejern, og det har de også i vidt omfang været i Danmark. Taget kan man diskutere lidt, men som dansk udgave besluttede jeg, at jeg ville have et irret kobbertag på - det må vist også siges at være ganske tidstypisk på en bygning som denne, der nok stammer fra starten af 1900-tallet. Vollmer har åbenbart ment det samme, for kigger man på æsken øverst på siden, har de også malet taget noget i denne retning.

Irret kobber er jo lidt af en udfordring, så jeg tog på en lille udflugt til den nærliggende Vedbæk havn, og tog nogle billeder af et gammelt fyrtårn, der står lige ved siden af Strandvejen:

Forsynet med en stak billeder som disse gik jeg i gang med arbejdet. Resultatet blev som følger:

Til en begyndelse malede jeg det hele mørkegrønt med Humbrol nr. 3 "Brunswick Green"; jeg bruger airbrush, så det var hurtigt klaret. Nr. 3 er en blank maling, så det hele fik efterfølgende en gang satinlak, så det endte med at blive halvmat. Endeligt fik alle støbejernsdelene en drybrush med Humbrol nr. 53 "Gun Metal": Det er et trick, jeg benytter meget ofte, og her virker det fint til at illudere råt støbejern, hvor malingen er slidt af af vejr og vind. Samtidigt fremhæver det detaljerne i støbningerne.

Bundpladen fik en gang Humbrol nr. 27 "Sea Grey" - i første omgang for at illudere noget i retning af brosten eller gennemvådt beton(!). Det er en underlig farve: Den er meget dyb grå, og rigtig god til f.eks. skiftertag, tagpap og brosten, men den er også meget, meget irriterende at arbejde med, da det er komplet umuligt at påføre den med pensel og samtidigt få den til at blive ordentligt mat. Den er en klassiker helt tilbage fra min barndom, så jeg har bakset med den i mere end 40 år - men det er aldrig lykkedes mig at få den til at se godt ud - med pensel. Når den kommer i en airbrush, er situationen imidlertid pludseligt en anden, så opfører den sig fantastisk, og giver nogle meget, meget flotte resultater. Bare ærgerligt, at man desværre ikke kan reparere småfejl bagefter med penselen...

Taget er naturligvis det mest spændende: Som udgangspunkt synes jeg, Humbrol 120 "Light Green" rammer irret kobber ret godt, men den er alt for mættet i farven, så jeg lavede en blanding med 50% grøn og 50% hvid - så passede det meget bedre. Da det var tørt, var taget grønt - meget grønt. Men ser man godt efter på et irret tag, synes jeg næsten altid, man også kan se et blåt skær - kobber er jo også blåt, som man f.eks. kan se det på kobbersulfat: Jeg gav derfor efterfølgende taget en meget let gang blå Humbrol 89 "Mid Blue", ikke så meget, at det kan ses direkte, men nok til, at taget fik et helt andet skær.

Herefter skulle samlingerne smudses til, og der skulle rust på; kobber ruster naturligvis ikke, men det gør de jernsøm, der bliver brugt til at holde kobberpladerne på plads, og derfor ser man ofte de karakteristiske ruststriber på et kobbertag. Til denne patinering brugte jeg forskellige farver fra Tamayas beauty-boxe - dem kan jeg godt lide at arbejde med. Den kraftige rustfarve kommer fra "Weathering Master C Set".

Herefter besluttede jeg mig for, at mit pissoir var færdigt og klart til at flytte ind på mit kommende købstadstorv.